Bag om

Mathiasen Marketing

Jeg hedder Dennis Mathiasen, og min store passion er alt, der kan kobles sammen med titlerne grafiker, webdesign og koordinering af marketingstrategi.

Med andre ord: en gave til dig, der allerhelst vil arbejde med det, du er god til og lade mig skabe ro på baglinjerne.

Jeg ser nemlig den forskel mit arbejde gør, når din hjemmeside, dine e-mailkampagner, den grafiske identitet m.v. spiller sammen i harmoni og skaber den ønskede vækst.

Jeg har i mere end 25 år arbejdet i marketingbranchen, og valgte i 2016 at blive selvstændig, for at følge min drøm om et tættere samarbejde med mine kunder

Din succes er min succes

Så enkelt kan det siges.

Jeg arbejder nemlig først og fremmest med mennesker, som har ideer og drives af det gode samarbejde. Når vi sammen rykker din virksomhed, din ide, til next level, så har vi begge opnået succes.

Mine kompetencer inden for markedsføring, strategi, webdesign og WordPress har jeg samlet i mit ønske om at bevise, at du ikke behøver være hverken it-haj eller mange millionær for at udbrede historien om din virksomhed.

Få del i mine kompetencer – også uden millionbudget

Jeg ved, at det kan være tidskrævende og nedprioriteret at fokusere på markedsføring, mens du også skal holde din primære virksomhed kørende. Men din online tilstedeværelse er det første, dine kunder ser, og en konsekvent tilstedeværelse er det samme som at give et fast håndtryk og holde øjenkontakt.

Lad mig hjælpe dig med at skabe værdifulde øjeblikke for dine kunder gennem markedsføring af din virksomhed, en strategi der dækker alle vinkler, og en hjemmeside der tiltrækker, fastholder og tilfredsstiller dine kunders behov.

Dette er muligt, selv uden et stort budget.

Tæt samarbejde søges

Jeg sætter stor pris på det langvarige samarbejde med mine kunder. Fordi de ofte, ligesom jeg, foretrækker det tætte samarbejde, the long run, forløbet, hvor vi sammen skaber værdifuld markedsføring.

Fordelen er, at jeg lærer din virksomhed at kende og kan arbejde med den, nærmest som var det min egen.

Jeg lytter til dine behov, jeg er den du får fat i, når du ringer eller skriver og jeg kontakter dig, hvis der skulle opstå udfordringer undervejs. Mine kompetencer står til rådighed til hver en tid.

Du er meget velkommen til at kontakte mig for at høre mit bud på, hvordan vi sammen kan vækste din forretning.

Du er også meget velkommen til at lære mig bedre at kende via min LinkedIn profil – connect gerne, hvis vi ikke allerede er forbundet derinde.

Mød også et stort udvalg af mine kunder under referencer.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Jeg starter altid med at lytte til dig. Vi skal lære hinanden at kende, udforske dine behov og forventningsafstemme.

Jeg er ærlig og realistisk. Mener jeg, at dine forventninger ikke holder, så siger jeg det.

Jeg holder, hvad jeg lover. Både priser og deadlines.